ContaCt US:

And like our site on Facebook:)

TEC OUT ApS

Nørre Snedevej 9

Dk-8700 Horsens

Mail: info@tec-out.com

Number: +45 30 22 00 55 (notice new phone number)

VAT no. 37142964

Name *
Name

9 Nørre-Snedevej
Horsens, 8700

+45 30 22 00 55

Seats - for functional living. For all ages. For any purpose. For a lifetime. For life changes. For compact living. For outdoor life. For big and small. For comfort. For play. For relaxing. For enjoying life. #TakeLifeOutside

Blog

Blog om livet i og udenfor TEC OUT

Hvem er vi?

Martin Stoltze

Hej igen,

Så er der endelig et blog-indlæg igen fra TEC OUT. Denne gang det længste hidtil :-)

Vi vil også gerne fortælle Jer lidt om hvem vi er i TEC OUT ApS, og hvordan det startede med denne spændende virksomhed med nu 2 entusiastiske ejere og partnere.

Først et lille indblik i de 2 nuværende partnere i TEC OUT:

Lene og Martin i gang med at samle Seats

Lene og Martin i gang med at samle Seats

Martin

At skabe produkter helt fra bunden; dvs. researche, afdække et behov som man ser i markedet, idégenerere, konceptudvikle/designe, specificere og gøre klar til produktion, er det jeg brænder allermest for. 

Og det har jeg heldigvis haft rig mulighed for igennem mine snart 12 års erfaring som design ingeniør og kreativ udvikler i forskellige virksomheder. 8 af årene som lønmodtager; henholdsvis som designer hos Jacob Jensen Design (3 år) og som Design og R&D Manager hos Isabellla (5 år).  

Jacob Jensen Design og Isabella er 2 meget forskellige typer af virksomheder:

Jacob Jensen Design er en design-tegnestue som arbejder for mange forskellige anerkendte og store Internationale brands, og samtidig en tegnestue som arbejder for søster-brandet JACOB JENSEN. Her var jeg med i rigtig mange forskellige designprojekter lige fra møbler, belysning, køkkener og højtalere til komplekse elektroniske apparater etc. Nogle af projekterne som projekteder, andre af dem i et team, og nogle stykker hvor jeg kørte projekterne helt selv.

Hos Isabella kom jeg ind under huden på et udviklings- og produktionsapparat i en virksomhed der ligger klart i den store ende af mellemstore virksomheder (<250 ansatte). Her lærte jeg rigtig meget, både om ledelse, om DesignForManufacturing, om kostprisoptimering, om Supply Chain, om tekstilproduktion, om stål, alu, glas- og kulfiber, plastsprøjtestøbning, ekstrudering, anodisering og meget andet. 

Udover (for)telte er Isabella også en meget stærk spiller indenfor campingmøbler, og her er lethed, brugervenlighed og foldbarhed/kompakthed nogle af de allermest essentielle faktorer der skal arbejdes med i udviklingen. Den viden jeg har opbygget her, har jeg haft meget stor glæde af i mit nuværende virke.

Som selvstændig på 4. år nu, hvor jeg har arbejdet med mange forskellige projekter og virksomheder, har jeg haft rig mulighed for at gøre det jeg brænder allermest for, og bredden i projekterne passer rigtig godt til mig som passioneret og viljestærk design ingeniør. Efter mine 2 ansættelser har jeg arbejdet for mange forskellige typer af virksomheder, små, mellemstore, store og kæmpestore, - og efterhånden fået samlet en stor værktøjskasse sammen med metoder og arbejdsprocesser og en stor rygsæk med erfaringer og knowhow. 

OG “know who” :-) - da jeg er en meget aktiv netværker og et meget socialt menneske er min omgangskreds og netværk efterhånden temmelig stort. Og da jeg i øvrigt klart trives bedst i samarbejder; både indenfor samme faglighed og naturligvis lærerige tværfaglige samarbejder.  

 

Lene

Jeg er den ældste i “teamet” og kan se tilbage på et dejligt og indholdsrigt liv som tekstildesigner.

Allerede som barn var jeg vild med at tegne, alle ledige stykker papir blev brugt på begge sider og en helt vild luksus var duften af en ny tegneblok fuld af ubrugte muligheder.

Jeg voksede op i 1950’erne, og mulighederne for at få nyt smart tøj var ikke de samme som i dag. Derfor fattede jeg ret tidligt stor interesse for familiens gamle Singer symaskine, hånddrevet naturligvis, og gik frygtløs igang med at forstå og anvende snitmønstre og lignende. Resultaterne var ikke altid lige “spot on”, men øvelse gjorde gradvist mester, sagen var klar, jeg ville være modedesigner.

Første forsøg på at komme ind på den eftertragtede uddannelse slog fejl. Efter 2 år med kurser og erhvervsarbejde havde jeg fået lyst til at begynde på en læreruddannelse. 

2 år senere blev jeg heldigvis inspireret til at skifte spor, da der blev oprettet en Designskole i Kolding, hvor jeg boede. Denne gang lykkedes det at blive optaget og 4 meget spændende år begyndte.

Sommeren 1973 var jeg færdiguddannet tekstildesigner og klar til at vise verden, hvad jeg kunne.

Jeg påbegyndte et liv som selvstændig designer med produktion af tøj og solgte samtidig designs til bl.a. Nordisk Fjer, som netop da var begyndt at fremstille trykt sengelinned. 

Efter 6 år på denne måde fik designafdelingen på Nordisk Fjer brug for en barselsvikar og spurgte om jeg ville hjælpe. 12 indholds- og lærerige år senere måtte den store internationale koncern lukke ned på grund af en stor finansskandale. Jeg blev atter selvstændig og lavede bl.a. boligreportager til Bo Bedre og Alt for Damerne i samarbejde med en fotograf.

En dag kom der henvendelse fra en tidligere kollega, som spurgte om jeg ville være designer for Trio Sport, som fremstillede fortelte til campingvogne. Ny branche, men med meget tekstil og efter at have ræsonneret, at der nok ikke var den store forskel på at lave mønster til et fortelt og en skjorte, udover størrelsen naturligvis, sagde jeg ja tak til jobbet. Mange nye udfordringer og megen ny viden kom til. Det blev til ca. 9 år der, så spurgte konkurrenten Isabella, om jeg ville skifte arbejdsplads.

Også årene hos Isabella var fantastiske og som i de 2 tidligere jobs var der mange rejser til leverandører og samarbejdspartnere over hele verden.

Da den borgerlige pensionsalder kom, holdt jeg op med at arbejde som lønmodtager for at komme til at bestemme selv og etablerede mig igen som selvstændig designer. Jeg er blevet grebet af at designe grafiske mønstre på min MacBook og sælger e-bøger i min egen App: Surface Design. 

Et tilfældigt møde under en inspirationstur til møbelmessen i Milano i 2014, satte snakken og brainstormen i gang om et fælles projekt, hvor tekstil skulle indgå som et vigtigt element. 

Med mange gode kontakter indenfor produktion af udendørs-tekstiler, var det helt oplagt at kigge i denne retning, og den fælles tid hos Isabella satte gang i nye tanker. 

Ud fra vores dybdegående research og erfaring fra udendørsprodukter vurderede vi at der var en plads i markedet til modultanker indenfor udendørs møbler. Og et behov for høj kvalitet og farverige, anderledes, produkter end det vi allerede kunne finde på markedet.

Efter en periode med mange kreative møder besluttede vi at validere om det marked vi havde forudsagt lå derude, rent faktisk var til stede, igennem en Kickstarter-kampagne (link til vores kickstarter.kampagne her) og for at det kunne gøres, skulle samarbejdet formalisere - og derfor blev TEC OUT ApS stiftet 1. Oktober 2015, af Rikke, Lene og Martin. 

(Note: Rikke har sidenhen fundet drømmejobbet hos AROS Kunstmuseum, men er heldigvis stadigvæk en jævnlig gæst i det gamle mejeri i Lund ved Horsens, og kaster masser af gode ideer og inspiration efter os) 

Vi ses derude i foråret :-)

Lene og Martin 

Aka Uglen og Høvdingen

Bag om scenen – Glæden ved at sammensætte en Seats

Martin Stoltze

Hej alle vores bloglæsere,

I dette blogindlæg vil jeg gå ind bag facaden på TEC OUT og fortælle/vise jer om processen med at sammensætte/sy en Seats hynde. Der følger også en video med dette blogindlæg, som giver jer indblik i processen step-by-step og hvordan vi arbejder til hverdag.

Vi prøver at insource så meget som muligt lige pt., da vi kan se en værdi i det. Derfor besluttede vi os for at lave broderi på vores ”Seats” selv. På denne måde sparer vi penge, og det medfølgende lydtapet fra broderimaskinen minder os om, at det er en produktionsvirksomhed. Der vil være mulighed i videoen at se hvordan denne maskine arbejder.

Maskinen som laver 8 huller i skummet, der skal skjule Neodymium magneterne, har Martin rent faktisk selv lavet. At lave hullerne i skummet er et af Martins ansvarsområder. 
Lene er vores sy ekspert, og dette er hendes ansvarsområde. Når der skal sys nogle betræk til Seats tager Lene hånd om det. Hun bærer rundt på de tunge ruller med tekstiler, måler, afskærer de rigtige stykker ud etc. Derefter sætter hun det hele sammen til et betræk. Det er hende vi kan takke for de fine betræk! 
Tilbage til idéen af dette blogindlæg.

Liste over de ting vi skal bruge:
Skum
Magneter (Maskine til at lave huller i skummet)
Tape
Tekstiler
Net
Lynlås
Tråd til brodering (Broderingsmaskine)

Step 1: Skummet med indbyggede magneter
På videoen nedenunder kan i se hvordan Martin, ved hjælp af sin selvbygget maskine laver huller i skummet, placerer magneterne og taper dem.

Step 2: Betrækket til skummet
På video kan i også se Lene fortælle om hvordan man syer betrækket sammen til en Seats.

Hvis du stadig læser med, så håber vi at du omkring her har forstået bare lidt om processen bag Seats. 
Vi er glade for at du læser med her, og du er meget velkommen til at smide en kommentar i ny og næ. Det gøre blogging endnu sjovere.

TEC OUT // Armina 

Nyt produkt Settle

Martin Stoltze

Halløjsa,

Så er der igen BLOG-læsning, for dem der følger lidt med i hvad vi foretager os.

TEC OUT er i fuld gang med at arbejde med et nyt produkt i sortimentet. Det nye produkt kommer til at hedde Settle, og det lanceres igennem en crowdfunding kampagne i løbet af foråret/sommeren 2017 - ligesom Seats gjorde i 2016.
Ideen til produktet er opstået ud fra en mini-analyse af de behov der er på trange steder, både udenfor og indenfor husets, eller lejlighedens, vægge. Et behov for at have produkter der dækker flere forskellige funktioner i dagligdagen, og som er kompakt. Både når det bruges og når det ikke bruges.
Samtidig var det naturligvis vigtigt, i udviklingen, at produktet passer sammen med resten af TEC OUT’s designDNA og visuelle identitet. Produktet er derfor, selvfølgelig, magnetisk - og det passer perfekt sammen med Seats - som kan “klikkes” fast i Settle, med de indbyggede magneter.

Hvis samme produkt kan flere ting kan det også bedre tilpasse sig den udvikling vi konstant er i som mennesker. Med det mener vi, at de behov vi har igennem livet skifter løbende. Hvis produkterne er i en ordentlig kvalitet, og i et ordentligt design kan de forhåbentlig tilpasse sig de skiftende behov vi har som forbrugere.
Settle har alene eller sammen med Seats følgende primære funktioner:
    Skammel/Taburet
    Stol uden ryglæn
    Bakkebord/Bord
Og når flere Settle+Seats kobles sammen, ved hjælpe af magneterne, kan det blive en bænk eller sågar en daybed eller høj solseng.
Mulighederne er mange!

I TEC OUT vil vi gerne lave modulære produkter i en høj æstetisk, teknisk og funktionel kvalitet. Seats er et “modul” eller en “byggesten” der kan tilpasse sig rigtig mange forskellige behov. Med kusinen Settle dækker vi nu endnu flere behov…

Afmonter dine Seats fra Hang på væggen og monter dem på Settle…

Med ønsket om en helt fantastisk vidunderlig dag :-)

Hr. Kaptajnen på skuden…

indoor living

Martin Stoltze

Hej igen

TEC OUT’s produkter kan bruges både ude og inde.

Hygge indendøre
Her i januar kan vi igen begynde at se frem mod lysere tider og forår og sommer med masser af aktiviteter udendørs, det bliver dejligt. Er man den heldige ejer af nogle Seats hynder er der ekstra meget at se frem til, da de kan bruges på rigtig mange måder i livet uden for, som vi siger #TakeLifeOutside.

Der er dog ingen grund til at lægge Seats til side til det bliver tid til at komme ud i naturen. Seats kan også bruges inde.
Mange børn leger gerne på gulvet, eller sidder der, når de ser TV. Så er Seats helt ideelle, man sidder godt på dem, man kan dyrke fællesskabet ved at “klikke sammen” med andre, og de er gode at sidde sammen på, når der er højtlæsning. Har man et par stykker for sig selv kan man også ligge på dem, mens man lytter til sine yndlingshistorier. Når aktiviteterne i gulvhøjde er til ende, er det superlet at rydde op, man klikker bare Seats hynderne op på Hang, hylden som er udviklet som opbevarings enhed for helt op til 8 Seats pr. hylde, uden at den fylder op i rummet.

Lader foråret vente på sig med grå og kølige dage kan man lege skovtur ved at lægge hynderne ud på gulvet og spise frokost eller drikke te der, mens man snakker om alt det der skal prøves, når vejret bliver til det. Et par stearinlys sikkert anbragt vil understrege stemningen.

Seats inspirerer til mange lege. Man kan bygge med dem, hoppe på dem, lege “Jorden er giftig”, lege at man surfer og bruge dem til at øve sig i at slå kolbøtter eller stå på hovedet.
Har man 4 hynder er der ovenikøbet også en ekstra soveplads lige ved hånden, da de indbyggede skjulte magneter holder hynderne sammen, mens man ligger på dem.

ange har bygget enkle møbler af paller. Det er nemt og billigt indtil man har råd til “rigtige” møbler. Seats er en oplagt mulighed til pallebænke eller sofaer. De kan stables og klikkes sammen på mange måder og virker både som sæde- og ryghynder. De mange fine farver kan kombineres efter personlige præferencer og fuldender værket. Der er basis for mange hyggelige stunder i et pallelandskab mens man venter på at kunne komme udenfor igen.

I en lille bolig med få kvadratmeter til rådighed er Seats som multifunktionelt produkt helt rigtig.
Det er oplagt at bruge Seats til at sidde på, når man spiser, som det er normalt især i Japan og som ekstra soveplads til gæster, et par stykker eller 3 stablet er en ekstra siddeplads, eller de kan bruges som et ekstra bord. Når foråret lokker os ud igen behøver man ikke at tænke på havemøbler og senere opbevaringsplads til dem, så tager man bare sine Seats med ud, med bærestroppen Take er det nemt at medbringe 4 Seats.

Når foråret viser sig i form af dejligt solskin er det nemt at nyde det enten i en åben altan- eller terrassedør eller smutte uden for og finde en krog med læ og sol. Bliver det for koldt kan man trække ind igen og klikke Seats på plads eller lægge dem tilbage på plads.

 

// TEC OUT // Uglen

 

Hvad drømmer en Seats hynde om?

Martin Stoltze

En færdigproduceret Seats hynde har mange muligheder for at drømme om sin fremtid.

• Kommer den mon til at ligge på en terrasse?

• Eller en altan?

• Er der udsigt til en smuk have eller er det en lidt kedelig gård?

• Måske bor der Seats på nogen af de andre altaner?

• Kommer den måske med på ferie? F.eks. en campingtur?

• Er der børn med?

• Kommer den måske med en familie i shelter, hvor den både er med om bålet og inde i shelteret, når familien skal sove?

• Det kan også være, at den kommer til at bo hos nogen, som har en hobby, som gør, at de kører rundt i weekenden og leder efter noget, som de samler på. Så er den med, når der holdes pause, måske en kop kaffe eller til frokosten?

• Eller den får en fremtid med musik i, når den kommer med ejeren rundt til en masse gode koncerter i det fri sommeren igennem?

• Eller bliver den fast vidne til en masse smukke solop-og nedgange på et helt specielt udsigtspunkt?

• Eller den kommer til at kende en ganske bestemt park rigtig godt, når den mange gange i sommerhalvåret kommer med sin ejer derhen, så vil det være godt, hvis den får en Take at rejse frem og tilbage i.

• Det kan også være, at den kommer i børnehave og bliver del af en masse spændende lege sammen med de mange søde og sjove børn, som er der.

• Der er også mulighed for, at den kommer i brug både udenfor og indenfor, og den kan gøre gavn begge steder.

• Den kan danne større områder sammen med andre Seats og ligge i stabel og være extra madras til små eller store overnattende gæster.

• Kommer den mon til at hænge parat til tjeneste på en Hang, lige til at snuppe, når man har brug for den, og bagefter meget nem at rydde til side igen, bare klik med magneterne, så hænger den der.

• Den kunne også gøre det mere behageligt at sidde på en bænk eller et trappetrin.

• Eller den kommer med til at vise det nye familiemedlem Settle frem og sammen med et par andre Seats danne bænk på en rigtig dejlig, lille altan?

• Eller komme med ud når der skal kælkes og være en dejlig lun siddeplads der ude i kulden.

• Måske bliver den en del af indretningen på en restaurant med udeservering?

• Og måske får den et driverliv på kanten af en swimmingpool?

• Den kan næsten ikke vente med at finde ud af, hvad den kommer til at opleve…

• På TEC OUTs lager har vi Seats liggende i 5 smukke farver og de er alle “fit for fight” og forberedte på at kunne fungere i mange situationer der hvor de kommer til at bo.

 

// TEC OUT // uglen 

OUTDOOR LIVING

Martin Stoltze

Hej igen

TEC OUT’s produkter er designet med henblik på brug udenfor, hvad vil det egentlig sige?

Vejrbestandige tekstiler
Ting, som bruges udendørs skal kunne tåle solens UV stråler uden at falme, og det skal kunne tåle at blive vådt når det regner. Når der er tale om ting fremstillet i metal, må der ikke kunne opstå rustdannelse og tekstiler, som normalt vil kunne blive våde skal være vandafvisende og/eller hurtigtørrende.
Seats, hyndernes betræk er fremstillet af stof beregnet til udendørs brug, det er udviklet til at kunne klare de hårde krav til langtids brug på f. eks. krydstogtskibe og hoteller, og til at virke behagelige selv efter lang tid i stærkt solskin.

Det vejrbestandige stof er 100% polyester, coated på bagsiden og behandlet på overfladen, så det har mange gode egenskaber som…
Blød overflade, som føles behagelig mod huden.
                       Meget høj riv, træk og slidstyrke.

Meget UV resistent 7/8.
Mørke farver som ligger længe i solen, har ikke tendens til at blive mærkbart varme


Meget resistent mod vand, stænk, sololie  etc.
Anti bakterie-og svampe behandlet


Pletter kan fjernes med vand og sæbe og stoffet kan vaskes ved 40 grader

 

Outdoor
Der er mange former for udendørsliv, som hver for sig kræver materialer med gode tekniske egenskaber.
Hvis man dyrker hiking og trekking og holder af at vandre og overnatte i telt eller shelter bliver oplevelsen bedre, hvis der ikke er praktiske problemer med udstyr eller påklædning. Det samme er tilfældet hvis man dyrker sport.

Altanliv.
Også udelivet i haven og på altanen bliver bedre, hvis man har møbler og tilbehør, som er beregnet til udendørs brug. Især livet på altanen kræver gennemtænkte produkter, da man her har den afgrænsede plads som er en ekstra udfordring.
Når man bor i lejlighed er det et stort plus at have direkte mulighed for at komme udenfor og  med lidt ekstra omtanke er der gode muligheder for at få optimalt udbytte af altanen trods det begrænsede areal. Møbler, som er designet til at give fuld funktionalitet med lille volumen er klart bedst.

Da der i en lejlighed ikke er megen ekstra plads til vinteropbevaring, er det også et plus, hvis altanmøblerne kan opbevares ude på altanen.
Nogen mennesker bruger altanen til afslapning, andre har en minihave med blomster og måske tomater, og nogen familier har en grill på altanen, og bruger den året rundt, ligemeget hvad man bruger altanen til er det vigtigt at den sparsomme plads udnyttes så optimalt som muligt.
TEC OUTs produkter er multifunktionelle og udviklet til brug i uderummet, det er brugeren, som finder den bedste måde at bruge dem på. Alle delene kan også bruges inde og dermed opfylde endnu flere behov i den enkelte familie.
Der er mange gode produkter at vælge imellem på deres hjemmesiden altanliv.dk

 


 


 

 

TÆNK FØR DU KØBER

Martin Stoltze

Hej igen

I TEC OUT arbejder vi meget bevidst med at skabe produkter, som man kan have glæde af i lang tid.

De fleste har forstået, at vi ved vores adfærd er med til at påvirke klimaet og at jordens resourcer ikke er uudtømmelige. Rigtig mange bruger derfor energi og ressourcer på at komme med advarsler og kræve forbud, og andre på at bekymre sig så meget om fremtiden, at de ikke overkommer at leve deres eget liv.
En god måde at gøre sin egen personlige indsats på, er at tænke sig om og arbejde med at ændre adfærd på en række områder, hvor summen af manges indsats vil betyde rigtig meget for et positivt resultat for helheden.
Der er mange gavnlige tiltag med genbrug, bytte-og låneordninger, fælleseje og lignende.
Der er planer for mere grøn energi, og verdens ledere ser hinanden i øjnene med jævne mellemrum og gentager, at de “vil gøre noget ved det”.

Udbudet af varer i vores hverdag er enormt og fristelserne mange. Der er god grund til at stoppe op og spørge sig selv, om man nu virkelig har brug for de ting man har lyst til at købe.
Tilbud er pr. definition billige, men ofte er det “billigere” at købe kvalitet, som holder længere. Hvis vi forestiller os at alle mennesker på jorden skulle eje ligeså meget, som vi ejer her i den vestlige verden, ville ingenting længere hænge sammen. I stedet for at bruge penge på ekstra forbrug af ting vil det være godt at bruge dem på forskellige service ydelser, som er med til at øge livskvaliteten uden at øge forbruget af varer: “Spis, elsk og vær glad”.

Mange tænker over energiforbruget i forbindelse med ferieplanlægningen, Thailand hvert år giver måske ikke ligeså spændende oplevelser som en ferie hvor man genopdager Danmark sammen med familien og derved sparer på energien.
Det er f.eks. blevet meget populært at overnatte i shelters, og mange, som tidligere var engagerede campister afprøver de nye tilbud om overnatning tæt på naturen, men det skal være komfortabelt, denne tendens kaldes Glamping.

I TEC OUT arbejder vi meget bevidst med at skabe produkter, som man kan have glæde af i lang tid, fordi de er fremstillet af kvalitetsmaterialer, som er nøje udvalgte til at kunne klare de ydre påvirkninger de udsættes for ved brug. Vi mener grundlæggende, at man kun skal købe det man har brug for. Det er også en del af vores vision, at man ikke skal anskaffe mange forskellige ting, for at dække de behov man har. Vores produkter kan bruges på mange måder og i mange sammenhænge, de er ikke kun tænkt til et bestemt formål, man kan finde sin egen personlige anvendelse og passe dem ind i den dagligdag man har.
Vi laver produkter som inspirerer, og som man vil værdsætte mange år frem i tiden. Vi ønsker at omgive os med ting som er funktionelle og behagelige og som tager bevidst hensyn til forbrug af resourcer.
Vi vil gerne opfordre til at man kun køber produkter, som man virkelig har lyst til at bruge igen og igen.
Kig på værdien før prisen, god kvalitet er oftest prisen værd.

TEC OUT samarbejder med flere andre virksomheder rundt om i landet om fælles storytelling og markedsføring af fælles værdier. Oplevelsen af produkterne fysisk og den direkte dialog med slutbrugeren er en vigtig faktor ved køb af et kvalitetsprodukt som Seats.


// TEC OUT // Uglen

HVAD INSPIRERER TEC OUT VED VALG AF FARVER

Martin Stoltze

Hej igen

Vi vil også gerne fortælle Jer lidt om hvor vores inspiration til farverne på vores produkter kommer fra.

En af årsagerne til udviklingen af TEC OUT var manglen på farver i det eksisterende udbud af produkter til udendørs brug. Vi ville genopfinde uderummet ved at bruge de klare farver som kendetegner den nordiske sommer.
I løbet af de seneste 5-6 år er det blevet mere og mere populært at bruge uderummet på terrassen eller i haven. Der er investeret i grilludstyr, udekøkkener og havemøblerne er blevet til møbler i den udendørs lounge. Mange vil hellere slappe af end passe en have, de udendørs arealer er belagte med træ, sten eller beton.
Det er dæmpede, diskrete og eksklusive nuancer som dominerer. Da der heller ikke indgår mange blomster i det moderne uderum, bliver det hele let lidt ensformigt, der er kortsagt behov for farver for at skabe lidt mere glæde og lidt mere kontrast for at fremhæve de neutrale farvers elegance.
Derfor var en af vores inspirationer at vi ville tilføje helheden smukke farver med vores vejrbestandige tekstiler. 

1gg.png

I vores del af Europa er mange menneskers første valg blåt, derfor har vi Seats Sky i vores kollektion, det er farven på en rigtig sommer himmel.
 

Som nævnt, er der ikke så meget græs i haverne som tidligere, så derfor har vi Seats Grass.

 

Untitleggd.png

Vi holder meget af sol og sommer, så vi rigtig kan nyde det i uderummet. Gul er solens farve, men de fleste kender problemet med små flyvende insekters forkærlighed for gult. Vi gik derfor lidt videre og valgte solens farve, når den kommer frem ved daggry, derfor Seats Dawn.

Det var de første 3 farver i kollektionen, som alle har deres udgangspunkt i farver i naturen.

jj.PNG.png

Dertil kommer den lyse, næsten hvide, som har navn efter skyerne på sommerhimmelen, Seats Cloud

og den smukke mørke brune har navn efter muldjorden, Seats Soil.

 

De 5 farver har samme praktiske underside med farven Clay.

Hang

Vi har ud over Seats også Hang, som findes i 2 farver, her har opgaven været at finde 2 nuancer, som begge matcher alle Seats farver, vi har valgt den lyse Ivory og den grå Stone.

Efter vores første sæson skal vi nu så småt til at tænke på en videreudvikling af vores kollektion.
Nogle farver vil udgå og afløses af nye. Opgaven vil fortsat være at skabe smuk harmoni og sammenhæng i det samlede produktsortiment. Overgangen vil ske løbende efterhånden som vores lager af stof bruges op.
Da nogle farver vil sælge mere end andre skal overgangen ske, så der hele tiden er sammenhæng og match i kollektionen.

Mode som dikterende retningslinie for valg af farver var tidligere vigtig, men er nu ikke længere væsentlig. Helt naturligt tilpasser vi vores opfattelse af, hvad vi synes er pænt til det vi ser ofte, der sker en umærkelig glidende overgang og moden inspirerer os på længere sigt til valget af det vi gerne vil have i vore omgivelser.
Vi har testet en mørk blå og en rød farve i forbindelse med vores Kickstarter Kampagne tidligere på året og det har ført frem til 3 nye farver, som vi forventer at introducere i løbet af 2017.

Vi har valgt en smuk mørk blå, som vi kalder Thunder fordi den minder om himlens farve lige inden et uvejr bryder løs.

jdjdjd.png

En lysere dæmpet grå-blå har fået navnet Mist som tågen over et sommerlandskab lige inden solen bryder frem. 

Den dybe røde farve kalder vi Wine.

 

 

// TEC OUT // Uglen

JAPAN INSPIRERER OGSÅ TEC OUT

Martin Stoltze

Hej igen

Vi vil også gerne fortælle Jer lidt om hvor vores inspiration til Seats kommer fra.

Rigtig mange ting i vores hverdag henter inspiration fra den japanske kultur, som især op gennem det 20. århundrede har påvirket europæiske designere og arkitekter.
I Skandinavien føler vi os tiltrukket af enkeltheden og den diskret insisterende skønhed, som kendetegner den enkle japanske livsstil.
Den stærke tilstedeværelse af tradition skyldes formodentlig at landet i mere end 200 år fra 1630 til 1853 var næsten helt lukket og uden påvirkning udefra.

Ligesom japanerne har æstetiske skønhedsformler for digtning, de såkaldte Haiku, har de det også for blomster – Ikebana.
Ikebana er blomsterkunst – på japansk betyder ordet faktisk “at få blomster til at leve. Der er en række regler for korrekt ikebana. Arrangementet skal være tredimensionelt, så blomsterne får liv. Man bruger aldrig fire eller ni blomster af samme slags – kun ved bestemte lejligheder. Ikebana udspringer af zenbuddhismen.
Vi har længe kunnet spise Sushi i mange forskellige variationer, og den specielle japanske tegneserie Manga har mange tilhængere. Senest har der været stor interesse for den grønne Matcha te og dens mange gode egenskaber.

Også den japanske boligindretning er en rig kilde til inspiration. Den bygger på enkle principper hentet hos en buddhistisk munk, Kakunyo, der tilskrives det første egentlige bambus hus i japansk arkitekturhistorie.
Der er plads til meditation, men vigtigst er roen og det konsekvente fravær af overflødige ting og farver.
Vi kender lamper og rullegardiner i rispapir og ordet futon får de fleste til at tænke på en speciel form for madras. 99% af japanerne sover på futon og 99% af danskerne sover på springmadras.
Ordet "rygproblemer" kendes næsten ikke hos japanerne, mens omkring halvdelen af danskerne har rygproblemer.

De fleste ved også at japanere sidder på gulvet på en Zabuton- den original og populære japanske siddepude. Det gælder næsten alle af de 128 mio. japanere, og det gør de hver eneste aften.
Det er denne gode vane som har været en af inspirationskilderne til TEC OUTs første produkt siddehynden Seats

Seats opfordrer til et liv i gulvhøjde på ægte japansk vis. At sidde lavt, i pagt med naturen, giver jordforbindelse - og hjælper med at aktivere sanserne, midt i en hektisk online hverdag. Det handler om et fælles æstetisk sprog - et farverigt & minimalistisk udtryk - og en kærlighed til detaljen, i samspil med høj håndværksmæssig kvalitet. Seats er lige velegnede ude som inde.

Seats er en modulær siddehynde, der kan bygges sammen i utallige kombinationer ved hjælp af kraftige skjulte magneter, som yderligere udnyttes til nem opbevaring på væggen. Materialerne er nøje udvalgt for deres egenskaber til udendørs brug, ligesom konstruktionen er gennemtænkt til fleksibel anvendelse.
Desuden er Seats interessant når man taler om Downsizing tendensen der vinder større indpas herhjemme, som det i flere år har gjort i USA. Bo mindre og med færre ting, som dermed gerne skal være funktionelle og kunne bruges i flere sammenhænge.

 

Manga

Osamu Tezuka anses for at være den moderne mangas fader, da han tog inspiration fra Walt Disney studierne og udgav bl.a. Astro Boy.

Siden da er mangaens popularitet steget eksplosivt, og i dag er omkring 40 procent af alle tryksager udgivet i Japan manga. Manga læses af unge og ældre og omhandler alt lige fra sport, som er et meget populært manga-emne, til science fiction og romantik.

Matcha

Den traditionelle japanske tea ceremony centreres om tilberedning, servering og drikning af den varme grønne te og udtrykker en meditativ og spirituel stil.

Vi kender den især som matcha latte og som smagsgiver og farvestof til green tea ice cream, og en serie speciel japansk konfekt.

Pulveret stammer fra specielt dyrket te, ca. 3 uger før høsten skal planterne vokse i skygge for at producere ekstra theanine and caffeine..

 

// TEC OUT // Uglen

Det er kun din fantasi som sætter begrænsningerne!

Martin Stoltze

Hej igen!

Hermed 3. blogpost.

Vi har indtryk af at vi skal være endnu tydeligere med at kommunikere hvad vores Seats kan bruges til, og hvilke behov de kan dække. Derfor har vi valgt at skrive et lille indlæg om det. Det er bare for at sætte jeres fantasi lidt i gang! :-) 

Som mange af jer ved købes Seats altid 2 stk. af gangen, - grunden til dette er at en enkelt ikke kan bruges til så meget, og det er altså sjovere at have flere af dem. 

Seats er det perfekte valg hvis man ikke har så meget plads i hjemmet, da du både kan bruge dem til aktiviteter indenfor og udenfor. 

Børn er vilde med Seats

Først og fremmest er børn helt vilde med Seats, da de kan så mange forskellige ting med dem. Som barn elsker man jo at lege, bygge huler, tumle rundt, kaste ting etc. og med Seats har de muligheden for ALT dette. Det er muligt at bygge huler ud af Seats vha. de indbyggede magneter. Dette gør at hynderne er meget modulære. Man har mulighed for at sætte dem sammen som man vil, så man ikke er begrænset på nogle måder. Når vejret er godt, eller måske mindre godt, kan du lade dine børn lege med dem ude i haven. Men børnene behøver ikke at undvære Seats, når der ikke er mulighed for at lege med dem udenfor, da du også kan tage hynderne med ind. La’ dine børn bruge fantasien og bygge løs! 

Seats kan også bruges som tumlemadras eller legemadras til børn, da magneterne giver dig muligheden for at sætte dem sammen. Derudover kan de også bruges som puder til puderummet. 

Der er uendelig mange måder at lege med hynderne på! 

Hule 

Hule 

Børnene bygger et tårn 

Børnene bygger et tårn 

Voksne kan også bruge Seats

Seats er det oplagte valg til ALT og ALLE! 

Hvis du efter arbejde eller bare i fritiden skal nyde en kop kaffe eller læse avisen på altanen, terrassen eller i kolonihaven, så er Seats det oplagte valg. Du kan bruge Seats som havehynder og lade dem stå udenfor som en del af dine altanmøbler/terrasse møbler, hvis du så hellere vil tilbringe tid på græsset eller i din kolonihaven, så kan du let tage dine hynder med, da de er lette at bære, fx med Take. Med Seats kan du bygge en stol, sofa, eller bare et hyggeligt hyggehjørne hvor som helst. Er du vild med at bruge paller eller traller som udendørs/indendørs møbler, så skal du da have nogle Seats på. Seats er det oplagte valg til din pallesofa, de er behagelige at sidde på, du er ikke nødt til at fjerne dem hver gang det regner, og de flytter sig ikke når du ligger eller sidder!

Med Seats kan du også meditere på græsplænen, nyde en kold øl i parken med vennerne eller familien. Fordelen ved Seats er at materialet er vandafvisende dvs. du kan også tage dine Seats med på stranden, bruge dem ved din udendørsspa eller tage dem med på en sejltur på søen. 

Mulighederne er store, når det kommer til udelivet, men det er de også når det kommer til indelivet. Har du gæster på besøg men ikke nok senge til dem, så kan du bruge Seats som madras eller gæsteseng. Meget behagelige at sove på. VI har prøvet det! :D 

Mulighederne med Seats er næsten uendelige!

Pallesofa 

Pallesofa 

Meditation 

Meditation 

Tjek de forskellige ideer vi har på billederne forneden og bliv inspireret til hvordan man kan bruge Seats udenfor og indenfor i hjemmet. Hvis du har andre ideer til hvordan man kan bruge hynderne, så lad os da endelig høre om det. Send os et billede med en lille beskrivelse på info@tec-out.com.  

 

// TEC OUT // Armina, Marketing and Sales :-)

Stærkt samarbejde og messe i Øksnehallen

Martin Stoltze

Vi har for nylig etableret samarbejde med vores første forhandler: Altan-Liv

Altan-Liv har en rigtig flot butik på Gammel Kongevej i København og på M.P. Bruunsgade i Aarhus. Desuden en fin webshop som kan ses her.

Billeder fra Altan-Liv i Kbh.

Vi er meget spændt på hvor det her samarbejde kan bringe os hen - altan.dk og altan-liv.dk har rigtig godt fat i markedet, og er markedsledende i DK med langt over halvdelen af de monterede altaner. Altan-liv sælger tilbehør til altaner, og er en del af altan.dk, og forretningsmodellen giver rigtig god mening:
Kunderne vil have kvalitetsprodukter til altanen, og rigtig gerne produkter der har så høj teknisk kvalitet at de ikke behøver at medbringes ind i lejligheden. Desuden er der på altanen et stort behov for modulære produkter der kan opfylde flere forskellige brugs-situationer, uden at de fylder ret meget, - den slags produkter er præcis det vi har fokus på i TEC OUT. 

Om man vil bruge Seats til at indrette lounge-område på altanen, til at ligge og tage sol på, eller montere dem direkte i den magnetiske altan - evt. måske montere en Hang-hylde udenfor på husmuren - som de kan hænge under - det er helt op til den enkelte. 

Seats gør det muligt at bruge sin egen kreativitet, og sammensætte sin egen favorit farvepalette, som måske matcher de blomster der står i krukkerne eller er i altankassen 

Vi håber på at det tætte samarbejde med Ulrik Knudsen, der står i spidsen for Altan-Liv, bringer nogle nye spændende produkter på markedet - vi har i hvert fald allerede godt gang i design og udvikling af unikke produkter helt specifikt til Altan-Liv.dk
 

Kom meget gerne forbi Øksnehallen Lørdag den 5. November og besøg os på messen sammen med Altan-Liv.

Fremtidens Andelsbolig 2016 


Mvh Høvdingen hos TEC OUT :-)

FRA START TIL NU!

Martin Stoltze

VELKOMMEN TIL TEC OUT’S BLOG 

- og første blogpost.

FORMÅLET

Formålet med at skrive denne blog, for os, er at informere og inddrage, familie, venner, netværk, kunder og andre interesserede i hvad det er vi går og arbejder med i det gamle mejeri i Lund udenfor Horsens. 

Derudover fortælle hvad det er der driver os fremad, hvad det egentlig er vi gerne vil opnå i denne iværksætter-verden. Vores vision, vores mission, vores mål.

Et lille tilbageblik

Sommeren gik hurtigt. Lige inden vi gik på sommerferie gennemførte vi vores altafgørende Kickstarter-kampagne, hvor 68 fantastiske kunder; herunder, venner, familie, netværk og øvrige kunder hjalp os i mål.

Kampagnen skulle fortælle os, om vi rent faktisk havde en berettigelse i markedet. Den skulle bevise om vores første produkt Seats kunne sælges, dvs. en validering af om vores idé rent faktisk kunne matche det behov i markedet - som vi havde vurderet var til stede. Derudover havde vi brug for at skaffe midler til at producere vores første hold hynder, vores Batch 0 mini-produktion. 

Det lykkedes heldigvis, og resten af sommeren blev brugt på at få de første hundredvis af hynder produceret, samlet og sendt ud i verden. 

Her kan I se alle dem der hjalp os i mål. Endnu engang tusind tak skal I have. 


De sidste par måneder har vi været i fuld gang med Marketing, Salg og Produktudvikling. Vi har for nylig præsenteret vores 2. primære produkt som er en magnetisk hylde der både kan monteres udenfor og indenfor - den kan ses på billedet herunder, men også her.

Stone Hang med 2 stk. Soil Seats

Under hylden kan man montere op til 8 Seats - ved hjælp af magneterne. Af samme grund hedder hylden naturligvis HANG :-)

Og vores 3. primære produkt er netop i udvikling nu. Her skal jeg nok informere når vi kan offentliggøre lidt mere om det.

Salg og Marketing

Vi havde en lidt naiv drøm… 

En drøm om at hvis man laver vildt gode produkter som dækker mange behov i folks hverdag, så skal det nok blive meget nemt at sælge dem - ingen problemer. De sælger nærmest sig selv! Bare åben en webshop, så vælter det ind med kunder… 

...3 naive designere blev klogere… 

En klog mand fortalte en historie om den her opfinder som sidder nede i sin kælder. Han har opfundet verdens vildeste produkt som både kan kurere cancer, give et lykkeligt liv og redde verden. En marketing-ekspert kommer ned i kælderen for at besøge opfinderen og spørger ham om hvordan det går med salget af hans produkt, hvortil opfinderen svarer: "Ikke så godt, jeg har ikke rigtig solgt noget endnu". Marketing-eksperten svarer: "Det er et virkelig godt produkt du har, men har du fortalt om det til nogen…?"

Det er nok ikke helt så udpræget og karrikeret hos TEC OUT, men historien er god. 

Med denne historie vil jeg gerne afslutte det første blogindlæg… More to come.

Mvh Høvdingen i TEC OUT