ContaCt US:

And like our site on Facebook:)

TEC OUT ApS

Nørre Snedevej 9

Dk-8700 Horsens

Mail: info@tec-out.com

Number: +45 30 22 00 55 (notice new phone number)

VAT no. 37142964

Name *
Name

9 Nørre-Snedevej
Horsens, 8700

+45 30 22 00 55

Seats - for functional living. For all ages. For any purpose. For a lifetime. For life changes. For compact living. For outdoor life. For big and small. For comfort. For play. For relaxing. For enjoying life. #TakeLifeOutside

Blog

Blog om livet i og udenfor TEC OUT

Hvem er vi?

Martin Stoltze

Hej igen,

Så er der endelig et blog-indlæg igen fra TEC OUT. Denne gang det længste hidtil :-)

Vi vil også gerne fortælle Jer lidt om hvem vi er i TEC OUT ApS, og hvordan det startede med denne spændende virksomhed med nu 2 entusiastiske ejere og partnere.

Først et lille indblik i de 2 nuværende partnere i TEC OUT:

Lene og Martin i gang med at samle Seats

Lene og Martin i gang med at samle Seats

Martin

At skabe produkter helt fra bunden; dvs. researche, afdække et behov som man ser i markedet, idégenerere, konceptudvikle/designe, specificere og gøre klar til produktion, er det jeg brænder allermest for. 

Og det har jeg heldigvis haft rig mulighed for igennem mine snart 12 års erfaring som design ingeniør og kreativ udvikler i forskellige virksomheder. 8 af årene som lønmodtager; henholdsvis som designer hos Jacob Jensen Design (3 år) og som Design og R&D Manager hos Isabellla (5 år).  

Jacob Jensen Design og Isabella er 2 meget forskellige typer af virksomheder:

Jacob Jensen Design er en design-tegnestue som arbejder for mange forskellige anerkendte og store Internationale brands, og samtidig en tegnestue som arbejder for søster-brandet JACOB JENSEN. Her var jeg med i rigtig mange forskellige designprojekter lige fra møbler, belysning, køkkener og højtalere til komplekse elektroniske apparater etc. Nogle af projekterne som projekteder, andre af dem i et team, og nogle stykker hvor jeg kørte projekterne helt selv.

Hos Isabella kom jeg ind under huden på et udviklings- og produktionsapparat i en virksomhed der ligger klart i den store ende af mellemstore virksomheder (<250 ansatte). Her lærte jeg rigtig meget, både om ledelse, om DesignForManufacturing, om kostprisoptimering, om Supply Chain, om tekstilproduktion, om stål, alu, glas- og kulfiber, plastsprøjtestøbning, ekstrudering, anodisering og meget andet. 

Udover (for)telte er Isabella også en meget stærk spiller indenfor campingmøbler, og her er lethed, brugervenlighed og foldbarhed/kompakthed nogle af de allermest essentielle faktorer der skal arbejdes med i udviklingen. Den viden jeg har opbygget her, har jeg haft meget stor glæde af i mit nuværende virke.

Som selvstændig på 4. år nu, hvor jeg har arbejdet med mange forskellige projekter og virksomheder, har jeg haft rig mulighed for at gøre det jeg brænder allermest for, og bredden i projekterne passer rigtig godt til mig som passioneret og viljestærk design ingeniør. Efter mine 2 ansættelser har jeg arbejdet for mange forskellige typer af virksomheder, små, mellemstore, store og kæmpestore, - og efterhånden fået samlet en stor værktøjskasse sammen med metoder og arbejdsprocesser og en stor rygsæk med erfaringer og knowhow. 

OG “know who” :-) - da jeg er en meget aktiv netværker og et meget socialt menneske er min omgangskreds og netværk efterhånden temmelig stort. Og da jeg i øvrigt klart trives bedst i samarbejder; både indenfor samme faglighed og naturligvis lærerige tværfaglige samarbejder.  

 

Lene

Jeg er den ældste i “teamet” og kan se tilbage på et dejligt og indholdsrigt liv som tekstildesigner.

Allerede som barn var jeg vild med at tegne, alle ledige stykker papir blev brugt på begge sider og en helt vild luksus var duften af en ny tegneblok fuld af ubrugte muligheder.

Jeg voksede op i 1950’erne, og mulighederne for at få nyt smart tøj var ikke de samme som i dag. Derfor fattede jeg ret tidligt stor interesse for familiens gamle Singer symaskine, hånddrevet naturligvis, og gik frygtløs igang med at forstå og anvende snitmønstre og lignende. Resultaterne var ikke altid lige “spot on”, men øvelse gjorde gradvist mester, sagen var klar, jeg ville være modedesigner.

Første forsøg på at komme ind på den eftertragtede uddannelse slog fejl. Efter 2 år med kurser og erhvervsarbejde havde jeg fået lyst til at begynde på en læreruddannelse. 

2 år senere blev jeg heldigvis inspireret til at skifte spor, da der blev oprettet en Designskole i Kolding, hvor jeg boede. Denne gang lykkedes det at blive optaget og 4 meget spændende år begyndte.

Sommeren 1973 var jeg færdiguddannet tekstildesigner og klar til at vise verden, hvad jeg kunne.

Jeg påbegyndte et liv som selvstændig designer med produktion af tøj og solgte samtidig designs til bl.a. Nordisk Fjer, som netop da var begyndt at fremstille trykt sengelinned. 

Efter 6 år på denne måde fik designafdelingen på Nordisk Fjer brug for en barselsvikar og spurgte om jeg ville hjælpe. 12 indholds- og lærerige år senere måtte den store internationale koncern lukke ned på grund af en stor finansskandale. Jeg blev atter selvstændig og lavede bl.a. boligreportager til Bo Bedre og Alt for Damerne i samarbejde med en fotograf.

En dag kom der henvendelse fra en tidligere kollega, som spurgte om jeg ville være designer for Trio Sport, som fremstillede fortelte til campingvogne. Ny branche, men med meget tekstil og efter at have ræsonneret, at der nok ikke var den store forskel på at lave mønster til et fortelt og en skjorte, udover størrelsen naturligvis, sagde jeg ja tak til jobbet. Mange nye udfordringer og megen ny viden kom til. Det blev til ca. 9 år der, så spurgte konkurrenten Isabella, om jeg ville skifte arbejdsplads.

Også årene hos Isabella var fantastiske og som i de 2 tidligere jobs var der mange rejser til leverandører og samarbejdspartnere over hele verden.

Da den borgerlige pensionsalder kom, holdt jeg op med at arbejde som lønmodtager for at komme til at bestemme selv og etablerede mig igen som selvstændig designer. Jeg er blevet grebet af at designe grafiske mønstre på min MacBook og sælger e-bøger i min egen App: Surface Design. 

Et tilfældigt møde under en inspirationstur til møbelmessen i Milano i 2014, satte snakken og brainstormen i gang om et fælles projekt, hvor tekstil skulle indgå som et vigtigt element. 

Med mange gode kontakter indenfor produktion af udendørs-tekstiler, var det helt oplagt at kigge i denne retning, og den fælles tid hos Isabella satte gang i nye tanker. 

Ud fra vores dybdegående research og erfaring fra udendørsprodukter vurderede vi at der var en plads i markedet til modultanker indenfor udendørs møbler. Og et behov for høj kvalitet og farverige, anderledes, produkter end det vi allerede kunne finde på markedet.

Efter en periode med mange kreative møder besluttede vi at validere om det marked vi havde forudsagt lå derude, rent faktisk var til stede, igennem en Kickstarter-kampagne (link til vores kickstarter.kampagne her) og for at det kunne gøres, skulle samarbejdet formalisere - og derfor blev TEC OUT ApS stiftet 1. Oktober 2015, af Rikke, Lene og Martin. 

(Note: Rikke har sidenhen fundet drømmejobbet hos AROS Kunstmuseum, men er heldigvis stadigvæk en jævnlig gæst i det gamle mejeri i Lund ved Horsens, og kaster masser af gode ideer og inspiration efter os) 

Vi ses derude i foråret :-)

Lene og Martin 

Aka Uglen og Høvdingen